Om mig


Jeg har i over 20 år arbejdet som psykolog.

Af uddannelse er jeg psykolog fra Københavns Univerisitet, og jeg er medlem af dansk psykologforening. 

Jeg er autoriseret og godkendt specialist og supervisor  i klinisk psykologi og i psykologi for børn og unge.

Det betyder også, at jeg er godkendt til at uddanne og supervisere andre psykologer i deres videreuddannelser.

Igennem årene har jeg arbejdet i mange forskellige arenaer og med mange forskellige mennesker. Jeg har også specielt arbejdet med børn og unge, og deres voksne, herunder forældre, lærere og pædagoger. Både med udredninger, terapi, supervision og rådgivning.

Jeg er specielt funderet i den kognitive metode både den mere traditionelle og den senere 2. og 3. bølge.

Jeg inddrager også elementer fra den narrative og eksistentiellentielle, samt fra den fænomenologiske teori og metode.

Jeg har en tidligere 3 årig fuldtids kropsterapeutisk uddannelse, som psykomotoriker og  holder meget af at inddrage både denne tilgang samt fantasirejser/hypnose når det bliver relevant. Simpelthen da man ofte her kan søge en mere dyb og forandrende forståelse, kontakt og udvikling. Sammenhængen mellem kroppens sprog og bevidsthedens opmærksomhed kan ofte være der, hvor en ønsket forandring og udvikling sker.

At finde roen og ind til sig selv og hinanden er en vedvarende process at arbejde med, og engang imellem er den også bare praktisk.